Flugten til et bedre liv

Vi møder Habiba Kanaani en rolig eftermiddag i Hastrupskolens klub. Habiba Kanaani er ved at gøre klar i det kreative værksted, inden stilheden afløses af ivrige børnestemmer.
Habiba Kanaani undskylder sit i øvrigt imponerende dansk og viser os hen til bordet.
Habiba Kanaani har en særlig historie bag sig, som vidner om både traumer men især et utroligt drive.
Familien er nødt til at flygte fra Syrien, da borgerkrigen har sat dybe spor på deres hjemby og truslen øges. Habiba Kanaanis mand har hjulpet sin fætter med at komme ud af militæret, hvilke betyder at hele familien, nu er eftersøgt. Der er derfor ingen anden udvej end at flygte så hurtigt som muligt.
Habiba Kanaani, hendes mand og børn går derfor, sammen med 25 andre, om bord på en lille båd med Grækenland som destination. Båden, der er i dårlig stand, bliver dog stoppet på grænsen, og alle sendes derfor retur til Tyrkiet.
“Da vi blev sendt tilbage til Tyrkiet, havde vi ikke råd til at prøve igen hele familien. Min mand fandt en ny rute, som var en lang travetur til den græske grænse og alt for anstrengende for vores børn. Min mand ankom derfor alene til Grækenland, hvor han endte med at vente i 7 måneder, inden han kunne komme videre til Danmark,” fortæller Habiba Kanaani og fortsætter “Da min mand endelig kom til Danmark, kunne han søge om familiesammenføring. Der gik 8 måneder med at behandle sagen, da der var fejl i vores papirer. Da vi endelig blev genforenet, havde vi ikke set hinanden i halvandet år.”
En helt almindelig lørdag i april 2015 ankommer Habiba Kanaani til Danmark med hendes fire små piger. De kunne nu se frem til at blive genforenet med deres mand og far. Adskillelsen kan kun de færreste sætte sig ind i, og den tog hårdt på parrets fire døtre.
“Min yngste på fire havde svært ved at kommunikere med hendes far, fordi hun pludselig havde lært tyrkisk, og det taler min mand ikke. De har undværet deres far i lang tid, og det har haft stor betydning for vores børn,” siger Habiba Kanaani.

En ny hverdag

Nu står Habiba Kanaani så her i Hastrupskolens klub.
Det var Udlændingestyrelsen der valgte, at Køge skulle blive familiens nye hjemby.
“Jeg elsker Køge, vi kommer fra en lille by, så jeg kan godt lide roen, og den plads der er i byen,” forklarer Habiba Kanaani.
Praktikpladsen i klubben kom fordi, leder Troels Clausen ikke fik noget valg.
“Jeg begyndte at komme her mere og mere, fordi jeg gerne ville støtte mine børn i deres dagligdag. De har været meget igennem og i stedet for bare at hente dem, så prøvede jeg at hjælpe dem i de aktiviteter, de var med i,” fortæller Habiba Kanaani.
Habiba Kanaani går nu på et danskkursus på Dansk Sprogcenter tre dage om ugen, og hjælper til i klubben to dage.
“Jeg har det meget bedre, når jeg kommer ud blandt børnene og mine nye kollegaer. Før sad jeg hjemme, og når alle de huslige pligter var klaret, så begyndte tankerne om fortiden at dukke op. Nu ser jeg fremad, og vil gerne have en uddannelse, når jeg har taget 9. klasse,” siger Habiba Kanaani og fortsætter “Jeg lærer meget mere dansk af at være her i klubben end nogen andre steder. Børnene snakker rigtig meget, og vil gerne have, at jeg synger for dem. Mine egne børn har overhalet både min mand og jeg. Den lille på fire år retter på mig og siger, at jeg taler forkert dansk.”
Arbejdet i klubben er et vigtigt skridt for den gode integration og forståelsen af det danske samfund.
“Med mit arbejde her er jeg en rollemodel for mine børn. De ser, at jeg vil lære om det danske samfund og regler. Hvis jeg sidder og syer, må mine børn lære at vente på tur ligesom de andre børn. Her er der ingen forskel,” forklarer Habiba Kanaani.
Habiba Kanaani opfordrer andre i hendes situation til at komme ud, og vise hvad man kan byde ind med.
“Jeg har stor forståelse for, at man kan have det rigtig dårligt. For mig har det været rigtig rart at komme ud og få muligheden for at stable en hverdag på benene,” siger Habiba Kanaani.