Fortsæt til indhold

En uddannelse - to huer

Arkiv
Arkiv

Fra august 2016 tilbyder SOSU Sjælland uddannelsen EUX Velfærd. Med den kan eleverne få en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent og samtidig blive student. Skolen har valgt at oprette uddannelsen, fordi de ser et behov for flere faglærte, der både kan bruge hånden og hovedet. Med EUX har eleverne en ungdomsuddannelse på linje med en ‘almindelig’ student og kan søge ind på medicinstudiet og læse til læge.

Teori og praksis

- Vi har i dag elever, der først har taget en gymnasieeksamen, hvorefter de tager en erhvervsuddannelse hos os. Og vi har unge, der starter i gymnasiet, men så skifter over til os, fordi de lærer godt i et samspil mellem hoved og hænder. Nu kan disse elever blive ekstra udfordret med en EUX Velfærd, siger direktør for SOSU Sjælland, Søren Clausen. Han regner med, at uddannelsen især vil tiltrække unge, som vil have en uddannelse, der ikke lukker døre for videreuddannelse, og hvor man samtidig arbejder praktisk med teorien. Find mere info via hjemmesiden www.sosusj.dk/eux.