Fortsæt til indhold

Gratis is og forsmag på foråret i Paradis i Køge, Roskilde og Greve

Paradis-butikkerne i Køge, Roskilde og Greve giver to kugler gratis is og en forsmag på foråret lørdag den 27. februar. Besøgende kan se frem til frit valg mellem de friskrørte is-favoritter

Arkiv
Arkiv

Paradis i Køge, Roskilde og Greve indleder is-sæsonen lørdag den 27. februar, når i alt 36 Paradis-butikker på landsplan skyder foråret i gang for danske is-entusiaster med gratis is til alle. Hvert år benytter flere og flere danskere den sidste lørdag i februar til at lægge vinteren bag sig og byde foråret velkommen med et par gratis kugler af deres yndlings-is i den nærmeste Paradis-butik.
Sidste år forærede Paradis 185.000 kugler friskrørt sorbet og mælke-is væk til de is-glade gæster på åbningsdagen. Det var ny is-rekord på den traditionsrige dag, og derfor forventer Martin Andersen, direktør i Paradis Danmark, en ny rekord lørdag den 27. februar.
”Sidste år spiste vores trofaste kunder omkring 12 tons is på åbningsdagen, og vi har forberedt os på at producere endnu mere friskrørt is fra morgenstunden i år. Hvert år slutter flere og flere danskere sig til traditionen, som er blevet en måde at fejre det forestående forår for familier, børn og voksne i alle aldre. Vi glæder os til at fejre dagen med de besøgende," siger Martin Andersen.

Kig efter den lokale Paradis-kø

Der er garanti for gratis is i butikkerne mellem klokken 10 og 14, og selv hvis krydset er forsvundet fra kalenderen, vil en kø af is-glade kunder vise vejen til gratis is for alle, og bonusballoner til de tålmodige og forventningsfulde børn.
Tidligt lørdag morgen starter isproduktionen i den lokale Paradis butik, hvor isen bliver rørt på frisk gårdmælk tilsat friske frugter og særligt udvalgte råvarer fra hele verden – fx italiensk lakrids, vanilje fra Madagaskar og pistacie fra Bronte i Italien. Martin Andersen fortæller, at enkelte kunder starter åbningsdagen på samme tidspunkt som isproduktionen for at komme forrest i køen, og enkelte butikker oplever endda overnattende kunder. Generelt oplever Martin Andersen et stigende krav til kvalitet og helt friskproduceret is.
”Flere og flere danskere har de seneste år øget deres forventning til velsmagende, friske råvarer, god smag og høj kvalitet - også når de spiser is. Det er netop ud fra de grundprincipper, vi producerer is hos Paradis, så vi glæder os til at give en gratis smagsprøve til de besøgende i Køge, Roskilde og Greve den sidste lørdag i februar”, siger han.
Paradis har 51 butikker fordelt i hele Danmark, og af dem åbner 36 butikker med gratis is lørdag den 27. februar fra kl. 10 til 14. De resterende butikker åbner i løbet af marts måned. Den fulde liste med forårsklar butikker kan ses på paradis-is.dk.