Fortsæt til indhold

To værksteder i Odense på Autobutlers Top 100

To autoværksteder i Odense er blandt de 100 bedste værksteder i Danmark

Arkiv
Arkiv

10.000 bilejere på værkstedsportalen autobutler.dk har vurderet deres seneste værkstedsoplevelse, og selv om mekanikerne generelt får gode bedømmelser, er det lykkedes Odense Autoglas og Autohuset Fyn - Mekonomen at komme med blandt Danmarks 100 bedste i år. Det skriver autobutler.dk i en pressemeddelelse.
Bilejerne har bedømt værkstederne, umiddelbart efter arbejdet var afsluttet med 0 til 5 stjerner. Og for Odense Autoglas, der lander på en 16. plads, lød bedømmelsen på 4,88.
“Når bilejerne bedømmer nogle værksteder bedre, skyldes det simpelthen, at man på topværkstederne tager sig mere tid til at snakke med kunderne og til at vise, hvad der er lavet på bilen,” siger adm. dir. i Christian Legêne fra autobutler.
“Hvis vi som forbrugere skal være tilfredse, kræver vi en ordentlig beskrivelse af, hvad der skal laves på bilen. Der kan vi se, at mekanikerne i Odense nok er lidt mere i øjenhøjde med bilejerne, end de er på for eksempel Sjælland”, fortæller siger han.
Autohuset Fyn – Mekonomen får karakteren 4,73 og ligger dermed som nr. 64 på Top 100.
I undersøgelsen indgår cirka 700 bilværksteder, der i gennemsnit scorede 4,6 ud af 5 mulige stjerner hos brugerne.