Fortsæt til indhold

Stop for indkøbstur

Arkiv
Arkiv

Indkøbsturen i Roskildes forretninger, som en 52-årig kvinde fra byen var i gang med, blev stoppet tidligt onsdag eftermiddag af en lommetyv.
Kvinden havde handlet i flere forretninger, hvor hun havde brugt sit dankort, men da hun var i H&M i Skomagergade, slog en lommetyv til. Da hun ville tage en bluse ned fra et højt stativ, satte hun sin taske fra sig på gulvet. Mens kvinden var optaget af at få fat i blusen, benyttede lommetyven lejligheden til at stjæle hendes pung fra tasken.
Ud over dankort indeholdt pungen andre kort og nogle personlige papirer. Kvinden fik straks spærret kortet.
Der er ingen beskrivelse af tyven.
ja-