Kom glad til sangaften i Vojens
Vojens Sognegård åbner døren for sangaften torsdag den 10. marts
sang Kom glad til sangaften i Vojens sognegård torsdag den 10. marts klokken 19.00. Et Mindre Kor gæster sognegården og opfører Jens Rosendals Vadehavs suite. Det er seks folkelige sange for blandet kor med tekster af Jens Rosendal og musik af Ole Ugilt Jensen, sangene er skrevet i 1994. ”landskabet ligner en plakat” skriver Jens Rosendal i en af sangene, og dette landskab, altså vadehavet, danner baggrund for sangenes stemningsmættede dybe farver og fine musik. Jens Rosendal er født i 1932 og er forhenværende højskole forstander for Løgumkloster højskole, han bor til daglig i Ballum, og er den nulevende forfatter der har leveret flest tekster til højskolesangbogen, 13 i alt. Hvem kender ikke: du kom med alt hvad der var dig, farvernes landskab og troen er ikke en klippe? Dem, og en række andre sange, ser vi nærmere på i fællessangene, og vi fortæller små anekdoter, der knytter sig til teksterne. I pausen er der kaffe og kage. Det er gratis at deltage, men vi vil gerne have tilmelding til kirkekontoret, senest tirsdag dem 7. marts på tlf 74 54 11 04 Eller mail: gsh@km.dk. Det er kirkesanger Birgitte Sandholdt og organist Irene Larsen, der står bag arrangementet.