Fortsæt til indhold

Absalonsen slog til i overtiden

En fodboldkamp varer til dommeren har fløjtet af. Den lektion lærte Randers FC lørdag

Arkiv
Peter Rasmussen

I den mere finkulturelle verden - indenfor operaen - siger man gerne; "Forestillingen er ikke slut før den fede dame har sunget". Det kan man godt omskrive, så det kan bruge i fodbold. I så fald vil det nok hedde: "Kampen er ikke slut før den gamle mand har scoret."
Det er ihvertfald en kendt ting i fodboldens verden, at man skal spille lige til dommeren fløjter af. Heldigvis glemte hjemmeholdet Randers det i et kort øjeblik, da SønderjyskE lørdag åbnede foråret i den kronjyske hovedstad.
Efter en jævnbyrdig, og ret chancefattig, kamp - som meget længe lignede 0-0 - kom hjemmeholdet foran med blot to minutter tilbage af kampen. Et meget sjældent kiks i de bagerste rækker hos gæsterne, blev udnyttet og så så det meget ud til at sejren skulle lande i Randers.
Det var noget af en spand koldt vand i hovedet, idet gæsterne fuldt ud havde fortjent det ene point, og Thomas Dalgaard havde misset den ene store chance, som SønderjyskE havde haft.
Heldigvis var det da heller ikke alle, som var begyndt at hænge med næbet. Holdets topscorer er jo ikke topscorer for ingenting. Johan Absalonsen opsnappede en bold dybt i banen, og da han spændede op ad banens midterakse var der ikke rigtig nogen, som forsøgte at standse ham. Og da han kom indenfor skudafstand af kassen, jo så sparkede han da bare bolden i kassen. Og med hans egne ord efter kampen, så blev det "En meget bedre dag".

Typisk premierekamp

Kampen i Randers blev aldrig nogen kæmpeoplevelse. Man kunne nok bedre betegne den som en typisk premierekamp, hvor man ikke satser alt.
For folk med sønderjysk blod i årerne var det imødeset med spænding hvad nyindkøbet Simon Kroon, og svenskeren efterlod et godt indtryk. Han var også selv godt tilfreds:
"Randers er et godt hold, og især når man scorer så sent i kampen er man godt tilfreds, sagde han.

Foto: Polfoto / Anders Brohus
Foto: Polfoto / Anders Brohus
Foto: Polfoto / Anders Brohus
Foto: Polfoto / Anders Brohus
Foto: Polfoto / Anders Brohus
Foto: Polfoto / Anders Brohus
Foto: Polfoto / Anders Brohus