Musikskolen inviterer til Galla-koncert
Subheader Subheader Subheaderfa dkjfaæ fæasf
koncert Søndag den 28. februar står mere end 600 fantastiske og talentfulde musikskoleelever i alderen 6 – 22 år klar til at give alt, hvad de har i sig i Sydbank Arena, når Kolding Musikskole inviterer til årets Galla-koncert. Årets tema er musik og sport, og de to størrelser hænger tæt sammen, forsikrer musikskolechef Jens Bloch. “I stort set alle store sportsbegivenheder spiller musikken en lille eller stor rolle. Alle de numre, som publikum kommer til at høre til GALLA-koncerten tager afsæt i store nationale og internationale sportsbegivenheder eller fansange fra forskellige sportsklubber i hele landet, og jeg tør godt love, at publikum får en gennemkomponeret koncertoplevelse”, siger Jens Bloch i en pressemeddelelse. Galla-koncertens publikum bliver invitereret med til at synge nationalsangen og så kan de nyde et kæmpe OL-potpourri og et fodbold-medley. Et af højdepunkterne bliver utvivlsomt, når overbygningseleverne fra det musikalske grundkursus, MGK, giver en helt ny version af Team Easy On – På vej ned i Touren, lyder det fra Musikskolen. Galla-koncerten starter klokken 15 den 28. februar. Billetter kan købes på www.koldingmusikskole.dk. De koster 150 kroner per person. 100 kroner for børn under 18 år samt pensionister