Vid og bid i Jerne Kulturuge
Den 7. til 10 marts åbner Jerne Kirke og Sognehus dørene op for en perlerække aktuelle og folkelige arrangementer.
Mandag den 7. marts fortæller antropolog Esben Hansen en fascinerende beretning om, hvordan verdens engang farligste hovedstad Bogotá blev omdannet til et forbillede for andre storbyer New York og Mexico City. Den samme dag slutter Vestjysk Orgelfestival af med manér og afslutningskoncert i Jerne Kirke. Her står der Bach, Marcello og Vivaldi på programmet. Det er den kendte cellist Søren Friis og kirkens organist Jesper Topp, der står for musikken.
Tirsdag den 8. holder Esbjergs populære arkivleder Jørgen Dickmann foredrag om Jordan, og den politiske klemme landet oplever i forbindelse med krisen i Syrien og Mellemøsten.
Er man litteraturinteresseret, kan man komme til et foredrag om søskendeparret Henrik og Helle Stangerup. Det løber af stablen onsdag den 9. marts, og det er tidligere sognepræst Erik Paabøl Andersen, der præsenterer højdepunkter fra de to forfatteres karrierer.
Hvem kender ikke Mads Skjern, Røde, Maude og bankdirektør Varnæs, og hvem vil ikke gerne have Laura i sit køkken? Torsdag den 10. marts giver tidligere sognepræst Flemming Rishøj et kig bag kulisserne af den folkekære tv-serie Matador. Foredraget er krydret med musik, sang og billeder.
Alle arrangementer er gratis, og man kan læse hele programmet på www.jernekirke.dk