Fortsæt til indhold

Mor og datter stak af fra regningen

Parret fra Haderslev blev indhentet af personalet

Arkiv
Af Lars Saugbjerg

En 46-årig kvinde var onsdag eftermiddag på Jensens Bøfhus i Fredericia sammen med sin datter på 16 år.
Da de havde spist for 825 kroner, gik de ud for at ryge. Pludselig løb de fra stedet.
“Personalet indhentede dem 200 meter fra restauranten, hvor de var stoppet for at ryge igen. De troede åbenbart, at de var kommet i sikkerhed,” lyder det fra Lokalpolitiet i Fredericia.
Personalet fra Jensens Bøfhus fulgte dem tilbage til restauranten, hvorefter politiet blev tilkaldt.
“Det er dumt at stikke af fra regningen. I straffelovens paragraf 298 står, at det straffes med fængsel i op til seks måneder. De blev sigtet på stedet,” lyder det fra politiet, der oplyser, at de sigtede efterfølgende fik betalt deres regning.
De to kvinder er fra Haderslev.