Fortsæt til indhold

Ild i Kara

Arkiv
Anette Gundlach

Lørdag morgen gik der ild i en af Karas afbrændingsskakter, hvor tonsvis af affald bliver brændt af hver eneste dag. Normalt er der ild og røg i skakten, men afbrændingen havde udviklet sig så voldsomt, at den var kommet så meget ud af kontrol, at teknikken også stod af. Brandvæsnet blev tilkaldt, så der igen kom styr på situationen. Indsatsleder i Roskilde Brandvæsen Michael Bruus fortæller, at ilden forårsagede så meget røg på Københavnsvej, der blev blandet med morgendisen, så man næsten ikke kunne se noget for sig. Endnu værre så det dog ud i selve affaldsskakten, hvor fire røgdykkere blev sendt ind for at få styr på flammerne. - Røgdykkerne kunne intet se, derfor lagde vi liner ud, så de ikke skulle fare vild, mens de fik slukket ilden, fortæller Michael Bruus. Termometret i skakten var en af de få instrumenter, der stadig virkede, og her kunne man se, at temperaturen kom op på 140 grader. Michael Bruus forklarer, at det ikke var dramatisk, og at brandfolkene flere gange har oplevet, at de er blevet kaldt ud til brand på Kara. Efter en times tid, var der igen kontrol over situationen. ag@roskildeavis.dk