Fortsæt til indhold

The Eagles-aften på Vejle Bibliotek

Arkiv
Arkiv

I januar i år døde Glenn Frey, der var en af hovedmændene bag 70'er storbandet The Eagles. Nu er der mulighed for at få hele historien om den stormomsuste gruppe, når Thomas Ulrik Larsen besøger Vejle Bibliotek.
Tirsdag den 1. marts klokken 19 kan man tjekke ind på Hotel California sammen med musiker, journalist og anmelder Thomas Ulrik Larsen. Han tager dig med på en underholdende tidsrejse i The Eagles' historie og fortæller alt om bandets succesalbum fra 1976 og en musikindustri, som gik grassat i stoffer, skørlevned og vilde ambitioner. Det bliver en aften fyldt med fortællinger, fotos, videoklip og musikeksempler med et af rockhistoriens største bands.