Fortsæt til indhold

Rust på bilen efter vinteren

Arkiv
Arkiv

Salt og fugt efter vinteren kan få bilen til at ruste, når det nu bliver varmere i vejret. Sådan forklarer Jan Kvist fra Dinitrol Center, der i Roskilde også er kendt under det positive tilnavn 'Jan Rust'. - Vi har et af de værste klimaer, fordi her er ekstremt fugtigt, og ingen biler et fra start beskyttet til at kunne modstå den rust, som det skaber. Selv om bilen er galvaniseret, kan der stadig opstå rust de steder, hvor den er bukket og svejset sammen, forklarer Jan Kvist. - Når temperaturen nu stiger, giver det også øget luftfugtighed, så vejsalt og andet skidt på bilen kan give alvorlige rustskader. Derfor er det en god idé at få den efterset og måske lavet en rustbeskuttelse. - Investeringen i god rustbeskuttelse, kan altid betale sig, siger Jan Kvist, som anbefaler en af de virksomheder, der er godkendt af Teknologisk Institut, til at udføre opgaven. - Teknologisk Institut har landets skrappeste kontrol-ordning indenfor rustbeskyttelse, og det er en garanti for kunderne, forklarer han.