Fortsæt til indhold

Gymnasterne indtager Hammelev Hallen

På lørdag venter den store årlige gymnastikopvisning i Hammelev Hallen

Arkiv
Mette Henriksen

Gymnaster fra nær og fjern vil være i fokus, når Hammelev gymnastikafdeling afholder sin årlige forårsopvisning lørdag den 5. marts klokken 15.00.
Hele seks af foreningens egne børnehold kommer på gulvet. Som gæstehold kommer i år Haderslev Rødding egnens Mini-Mix hold, som består af ca. 55 gymnaster i alderen 10-14 år, der leverer en flot program. På dette hold går der flere af Hammelevs egne lokale gymnaster.
"Vi glæder os, sammen med vores gymnaster og instruktører, til at vise, hvad vinterens træning har resulteret i. Ca. 220 gymnaster har deltaget på de 12 hold, der har været udbudt i HSUF gymnastik i denne sæson. Der har været fuld drøn på til træningerne i vinterens løb," fortæller Rikke J. Iversen fra gymnastikudvalget.
Traditionen tro vil ”Årets gymnast/atlet” blive kåret i forbindelse med gymnastikopvisningen.
"Det er meget vanskeligt at udvælge denne person, da der er mange som kan komme i betragtning. Personen, der bliver udvalgt, kan være en instruktør, en hjælpeinstruktør, et udvalgsmedlem eller en person, som har gjort sig særligt fortjent til en hæder inden for gymnastik og atletik," slutter hun.