Fortsæt til indhold

Kørte bil uden kørekort

Arkiv
Lars Saugbjerg

De skulle vist være blevet hjemme.
To unge mænd, en 23-årig og en 18-årig, var på en bytur i Fredericia med nogle kammerater natten til onsdag.
Først lagde de op til ballade på Diskotek One. Politiet sendte dem væk fra stedet, men byturen var ikke slut. Da den 23-årige klokken 02.10 forsøgte at parallelparkere sin bil i Jyllandsgade, gik det galt. Måske fordi han var fuld - og ikke havde noget kørekort. Han påkørte en Mercedes, hvorefter politiet ankom og tog ham med på sygehuset til en blodprøve.
“Manden fik så at vide, at han ikke skulle køre bil mere, og det overholdt han også. Men han lod sin kammerat overtage bilen. Den standsede vi igen kort efter,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
Kammeraten bag rattet - den 18-årige - havde også drukket, og blev sigtet for spirituskørsel. Han havde i øvrigt heller ikke et kørekort.