Boksebrag i Aabenraa
Aabenraa Bokseklub holder boksegalle i Sønderjyllandshallen den 12. marts med lokale boksere i aktion
For fjerde år inviterer Aabenraa Bokseklub til Boksegalla i Sønderjyllandshallen.
Det sker lørdag den 12. marts klokken 19.30.
Klubben stiller med syv kampboksere, som matchmaker Dennis Kruse arbejder benhårdt på at skaffe kampe til.
Der er to nykårede jyske begyndermestre med til stævnet: Carl Emil Frickman og Abi Magadiev fra Aabenraa Bokseklub.
Sønderjysk ringhjørne
Resten af det blå ringhjørne består af boksere fra samarbejdsklubber i Sønderborg og Felsted, så der bliver hel sønderjysk ringside.
Sidste år trak bokseshowet 600 tilskuere i Sønderjyllandshallen, og bokseklubben arbejder hårdt på at kunne levere endnu et underholdende show.
Der sælges både almindelige billetter på tribunen, men der er også igen i år arrangeret ringsideborde, hvor vores sponsorer, samarbejdspartnere og ”gamle” Aabenraa boksere sidder. De starter med hyggelig spisning i foyeren, hvor gæsterne blandt andet møder klubbens boksere og deltager i konkurrencer.
Boksestævnet byder desuden lyd og lysshow, kolde fadøl samt to lokale nummerpiger.