Fortsæt til indhold

Pokalkamp mod AaB aflyst

Banen i Roskilde Idrætspark ville blive ødelagt hele foråret ved at spille efter søndagens slud-byger

Arkiv
Arkiv

FC Roskildes pokalkvartfinale mod AaB på tirsdag aften er blevet aflyst på grund af søndagens massive nedbør med slud og regn.
- Græsset ville blive pløjet op og være ødelagt for hele foråret, siger Dan Hacke, der er medlem af FCR's bestyrelse og ansvarlig for banen.
- Derfor traf vi denne beslutning søndag eftermiddag, for det har slet ingen mening af spille under de forhold, tilføjer han.
Nu skal DBU finde en ny dato, hvor de to holds opgør i Roskilde Idrætspark kan passes ind i deres øvrige program i henholdsvis Superligaen og 1. division.
Roskildes første turneringskamp i foråret hjemme mod Vendsyssel er lagt til næste søndag den 13. marts, og det er også meget tvivlsomt, om banen bliver klar til dette tidspunkt.
tk