Komet i Viby
Arkiv
Comet 13 er stedet, hvor de unge sætter dagsordenen i Kultur Cosmos i Viby. Efter nogle prøvearrangementer går det løs lørdag 5. marts klokken 16 med en åbningsfest. Åbningsfesten begynder med en workshop om eftermiddagen, senere bliver der mulighed for at købe billig aftensmad, før der er fest og koncerter om aftenen. I alt vil der være fire koncerter, hvoraf de tre er lokale bands og hovednavnet er den anmelderroste ordsmed Mund De Carlo. Der er gratis adgang. Kultur Cosmos finder man på Søndergade 13 i Viby.