Madhjælpen er stadig i live
Simon Carlson
I sidste uge fortalte vi historien, om Kolding Madhjælp, der i sidste weekend måtte lukke for udlevering af mad på grund af stor efterspørgsel. Det har dog også skabt lidt forvirring madhjælpens fortsatte eksistens, men initiativtager Lars Skouboe forsikrer, at der absolut stadig er gang i det velgørende projekt.
“Vi har fået mange henvendelser fra folk, der spørger, om vi er helt lukket. Det er vi ikke. Der er stadig åben for indlevering af donationer om søndagen. Vi åbner for udlevering af mad igen, når vi har fået nok mad ind, og lige nu er jeg i gang med at tale med flere virksomheder, som kunne være interesserede i at levere mad,” fortæller Lars Skouboe.