Radikal selvgodhed
Lars Aarup
Byrådsmedlem, DF
Thulevej 12
Vejle
Hos De Radikale elsker man, at fortælle om sit partis frelste fortræffelighed. Der er ikke nogen, der er så gode mennesker som De Radikale. I disse tider vrimler det med selvgode mennesker, der har så travlt med at skælde ud og irettesætte dem, der ser lidt mere realistisk på tingene. Man kalder det godhedstyranni i Norge, så det kan vi roligt også kalde det i Vejle.
Nu nævner Elsig med stor forargelse den om de uledsagede flygtningebørn, hvor ond man er, hvis man ikke hjælper dem, og i det spil er De Radikale de mest godhjertede mennesker på denne jord. Men ser vi nu lidt nøgternt på det, så tegner der sig et andet billede. De børn kommer ofte fra Afghanistan, Iran, Irak og Afrika, de er sendt her op som en fortrop, hvor familierne godt ved, at så har de krav på også at komme her til Danmark, når det nu netop er børn. BT har oplyst, at det koster ca 215.000 kroner årligt pr. asylbørn under 18 år. Når familierne er kommet her op, er det fem milliarder. Og det bliver ved, så milliarderne ruller i årene frem over. Alt i alt seks milliarder kroner årligt. Men det rører ikke de selvgode Radikale, det er vel småpenge, og drengebanderne hærger videre i vore supermarkeder. Så det må være tilladt også at være lidt skeptisk og bruge den sunde fornuft, hvis bagtankerne hos De Radikale er ønsket om total nedsmeltning af det danske velfærdssamfund?