Fortsæt til indhold

Forhutlet komedie på Sønderborg Teater

Varmestuen sætter fokus på de skæve eksistenser

Arkiv
Arkiv

Sønderborg Teaterforening er vært for Folketeatrets komedie Varmestuen onsdag den 9. marts kl. 19.30 på Sønderborg Teater.
Forestillingen blev dobbelt Reumert-vinder i 2014, bl.a. for bedste nyskrevne danske forestilling.
Anna Bro er dramatikeren, og blandt skuespillerne er Margrethe Koyto, Kristian Holm Joensen, Hans Henrik Clemensen og Christine Exner.
Handlingen foregår på værtshuset Varmestuen. Den sidste kutter har forladt havnen, der nu præges af den almene, urbane udvikling. Men på havnens værtshus fortsætter de gamle sømænd med at komme. Sammen med skæve eksistenser og stamgæster møder de hver morgen op på Varmestuen. Trygt bænket i de brune møbler og med jukeboksens genkendelige musik i baggrunden, åbner de den første kolde bajer med sidevogn.
Varmestuen afspejler behovet for at have et sted at gå hen samt behovet for et fast holdepunkt i en foranderlig verden.
Billetter til forestillingen kan købes på www.sonderborgteaterforening.dk.

Hans Henrik Clemmensen, Christine Exner og Lykke Sand Michelsen er blandt de medvirkende i Varmestuen. Foto: Thomas Petri