Vejle går forrest
Af Jonas Erboe
Flere og flere flytter til Vejle Kommune. En stigning, som også er bemærket hos Home Vejle, og som der, ifølge ejendomsmægler Jesper Frendrup Guldmann, er en simpel grund til. Byen har nemlig udviklet sig.
“Kommunen har forskønnet Vejles strøg- og sidegader meget. Derudover er de mange tiltag for at få erhvervsdrivende og virksomheder til byen begyndt at give pote.”
Han mener desuden, at byen går forrest, når det kommer til udvikling.
“Dette sammenholdt med, at man indenfor ganske kort køretid kan nå mange arbejdspladser gør Vejle særdeles attraktiv at bo i,” siger han.