Fortsæt til indhold

To års karantæne til slagsbrødre

Arkiv
Lars Saugbjerg

To mænd fra Fredericia er ikke længere velkomne på Casino Bodega, Købmagergade i Fredericia. Mændene - på 27 og 38 år - besøgte stedet natten til torsdag og indledte et slagsmål.
“Det er gjort kort proces. Politiet har tildelt dem et forbud på to år mod at indfinde sig på Casino Bodega,” oplyser Lokalpolitiet i Fredericia.
De to mænd får også en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.