Fortsæt til indhold

P. Christensen er Årets Erhvervsteam

Fornem hæder til lokal Peugeot-forhandler

Arkiv
Arkiv

P. Christensen Peugeot Kolding er blevet tildelt prisen som ”Årets Peugeot Erhvervsteam 2015”.
”Vi er utrolig stolte over den anerkendelse, udnævnelsen fra Peugeot er et billede på. Samtidig er vi som team også meget stolte over, at vi er nået så langt på så kort tid, ” fortæller Thomas Secher, Afdelingsleder hos P. Christensen Peugeot Kolding i en pressemeddelelse.

Imponerende resultater

Årets Peugeot Erhvervsteam tildeles den Peugeot forhandler, der har top-performet inden for salgsvolumen, markedsandel og ikke mindst vækst i erhvervssalg. Samtidig har forhandleren på flot vis adapteret Peugeot Professional universet og er i det hele taget en referenceforretning for Peugeot i erhvervssegmentet med alt, hvad det indebærer. Ydermere har forhandleren en stærk og visionær ledelse, der udviser commitment på indsatser vedrørende salg af varebiler, og som kan skabe motivation i erhvervsteamet.
I Peugeots begrundelse for valget af P. Christensen lyder det, at har teamet opnået imponerende resultater på varebiler med en ekstremt høj vækst i både effektiv markedsandel på ca. 200 % og i volumen på ca. 300 %. Denne vækst har resulteret i en effektiv markedsandel på flotte 11,1 % i deres første hele år som Peugeot forhandler
Endvidere lyder det, at erhvervsteamet, bestående af Dennis Helmig og Dannie Elkjær, komplementerer hinanden godt.
De har hver deres styrker og er dedikerede til Peugeot erhvervssalg. Teamet arbejder særdeles serviceminded med processen for, at alle emner følges helt til dørs og gerne meget længere. De udviser en professionalisme, der lukker handlerne! Afdelingsleder, Thomas Secher, er den ledelsesmæssige drivkraft i målstyring baseret på handlingsplaner, og han har fortsat ambitioner for udviklingen af forretningen.
”I 2016 vil vi være endnu mere dynamiske på salg og endnu mere synlige i markedet. Hos P. Christensen Peugeot Kolding er det vores målsætning at øge salget af varebiler med yderligere 50%,” slår Thomas Secher fast.