Fortsæt til indhold

Fyn som filmland

Temastafetten sætter fokus på Fyn om filmland

Arkiv
Arkiv

Jannek Nyrop gav Hovedbibliotekets Temastafet videre til direktøren i FilmFyn, Bo Damgaard, som under temaet 'Fyn som filmland' sætter sig i stolen på bibliotekets scene og indgår i en samtale med forfatter og journalist Anne-Sofie Storm Wesche.
Publikum er velkomne til at tage del i debatten om dagens emne.
Hovedbiblioteket sendte temastafetten af sted første gang i begyndelsen af februar til tidligere chef for Bystrategisk Stab i Odense Kommune, Jannek Nyrop, som gav indblik i urban arkitektur. Og som konceptet foreskriver, gav Jannek Nyrop stafetten videre - til direktør i FilmFyn, Bo Damgaard.
Samtalen med forfatter og journalist Anne-Sofie Storm Wesche vil tage udgangspunkt i det nære: At FilmFyn og danske serier inddrager nærområder, hvor man som tilskuer kan genkende locations fra sit eget nærmiljø som for eksempel torvet i Rudkøbing eller Horne Kirke. Hvad betyder det for filmen som medie, og udviklingen fra at være noget der sker på afstand, og måske derfor elitært, til pludselig at være allemandseje?

STED: Hovedbiblioteket, Odense Banegård Center
TID: Onsdag 2/3 kl. 17-18
Tilmelding:
www.odensebib.dk/arrangementer