Nærværende sange om livet
Fredag blænder Det Bruunske Pakhus op for en koncert med Hush-sangerinden, Dorthe Gerlach, der udsendte sin solo-debut 'Natlys' sidste år. Albummet er både en stærk opsummering er Gerlachs mangeårige karriere med Hush - og samtidig starten på et helt nyt kapitel i karrieren.
Musikstilen kalder hun for melankopop, sangsproget er dansk og direkte - med en samling nærværende sange om livet, døden og kærligheden, fra det yderste 'vandkantsdanmark' til hverdagen på Nørrebro.
Dorthe Gerlach er lige nu på en akustisk turne med sin trio.
“Kom og mød en sjældent nærværende sangerinde, der viser alle facetter af sig selv: Fra den karismatiske sangerinde med den unikke klang til den jordbundne og underholdende historiefortæller, der ikke er bange for at give noget af sig selv.”
Billetter til koncerten, der starter kl. 21, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk.
Lørdag kan man i øvrigt møde Bjørn Fjæstad med band på Det Bruunske Pakhus. Og søndag den 6. marts er det Geoff Berner Trio, der går på scenen.