Fortsæt til indhold

Køgesvømmere i Tyrkiet

Køge Svømmeklub sendte sine stærkeste svømmere til Tyrkiet som forberedelse til blandt andet Danish Open

Arkiv
Arkiv

Køge Svømmeklubs bedste svømmere har været på træningslejr i Tyrkiet. På Gloria Sports Arena i Belek trænede de side om side med atleter fra mange andre sportsgrene. Træningslejren har til formål at forberede svømmerne til Danish Open og Gentofte Open, som svømmes i april. Danish Open er samtidig udtagelsesstævne til OL og EM.
"Stedet i Tyrkiet er perfekt til at hellige sig træning i en god lang periode. Der er alt, hvad man skal bruge - og det i høj kvalitet. Så med andre ord bliver man virkelig inspireret af at være her. Og det kan mærkes på svømmerne," siger klubchef Jan Hansen.
"Lejren forløber på bedste vis. Træningen er gået rigtig fint - godt hjulpet på vej af seniorsvømmerne. De har hver især taget ansvar for at lære teknik videre til juniorerne," lyder meldingen fra Tyrkiet.