Fortsæt til indhold

Brian Ørnbøl udgiver børnebog

Den sønderjyske forfatter udgiver børnebogen Mekano Max

Arkiv
Arkiv

Efter fire digtsamlinger og to novellesamlinger, debuterer den sønderjyske forfatter, Brian P. Ørnbøl, nu som børnebogsforfatter.
Brian Ørnbøl, der er opvokset i Broager og Sønderborg, udgiver den 10. marts bogen Mekano Max, der beskrives som en skør, sjov og syret historie på vers, som henvender sig til børn i alle aldre. Illustrationerne er lavet af Tom Kristensen.
I modsætning til de fleste børnebøger med rim og remser, som man for eksempel kender det fra Halfdan Rasmussen, er Mekano Max én lang historie på 52 fuldt illustrerede sider, hvor hele fortællingen er skrevet på vers.
Mekano Max bliver i fortællingen uforvarende indblandet i et racerløb i Afrika og verdens vel nok mest sindssyge bil tager form undervejs med stor hjælp fra Afrikas dyr.
Brian P. Ørnbøl debuterede i 2008 og har siden da udgivet fire digtsamlinger og to novellesamlinger, ligesom han har medvirket i et hav af andre litterære sammenhænge. Mekano Max er som nævnt forfatterens første børnebog, men det forlyder, at der skulle være flere på vej.