Gymnasieelever prøver kræfter med de skrå brædder
Arkiv
Elever på fire af byens gymnasier har fået muligheden for at prøve kræfter med teaterets verden, efter de startede på Odense Studentereksamens Teaterakademi på Odense Katedralskole i sidste uge.
Akademiet er et samarbejde mellem Odense Studentereksamen og Ryslinge Højskole. Højskolen leverer underviserne, der selv har erfaring som skuespillere, og det er blandt andre skuespillerne Morten Hembo og Susan A. Olsen, der har fornøjelsen af at inspirere og undervise de unge mennesker fra de fire almene gymnasier i Odense – Odense Katedralskole, Tornbjerg Gymnasium, Sct. Knuds Gymnasium og Mulernes Legatskole.
Teaterakademiet varer halvanden måned.