Handelsoverskud på 1,375 mia.

Handelsbyen Roskilde havde i 2015 et overskud på ikke mindre end 1.375.000.000 kroner, fremgår det af en ny undersøgelse, som konsulentfirmaet Cowi har lavet for kommunen. Så mange ekstra penge svarer den omsætning til, som kunder udefra lagde i Roskilde by. Til handelsbyen Roskilde medregner Cowi både Bymidten, RO's Torv, Københavnsvej og de øvrige indfaldsveje samt Hyrdehøj. Undersøgelsen gennemgår også kommunens øvrige handels-områder, og her er billedet mere blandet. Viby klarer sig eksempelvis meget fint, når det gælder dagligvarer, mens Jyllinges butikker langt fra har den omsætning, som befolkningstallet faktisk berettiger til. Ved sammenligningen af tallene for omsætningen i 2009 med 2015 spiller det en stor rolle, at RO's Torv blev kraftigt udvidet i denne periode. Det velholdte center ved Københavnsvej har faktisk formået at blive et stort regionalt indkøbssted, der tiltrækker mange kunder helt fra Syd- og Veststjælland. I undersøgelsen gøres opmærksom på, at der bliver en hård konkurrence mod øst fra mange nye eller moderniserede centre på Vestegnen og ved Køge. Derimod står handelsbyen Roskilde meget stærkt mod vest og syd, hvor der ikke rigtig er nogen konkurrenter, som kan følge med.

Arbejdsdeling

Cowi har bemærket, at der kun er meget få tomme butiks-lokaler i hele kommunen, nemlig omkring 40 i gennemsnit, og det betragtes som et utroligt godt resultat. I rapporten lægges også op til en vis arbejdsdeling mellem de forskellige indkøbs-områder i Roskilde. RO's Torv står stærkt, når det gælder udvalget med de kendte landsdækkende kæder, en stor biograf og spisesteder eller caféer, som passer dertil. Bymidten skal i høj grad satse på at få unikke udvalgs-forretninger, der ikke findes i andre byer og derfor kan trække kunder til fra et stort område. Men der skal også være flere butikker med dagligvarer, samt ikke mindst begivenheder, restauranter, cafeer og andre attraktioner. Kunderne kommer- eller kører nemlig ikke kun efter enten indkøb eller andre typer oplevelser. De vil have begge dele, når de først skal tage af sted. I sine anbefalinger lægger Cowi op til, at Roskildes centrum skal satse på den helt enestående blanding af 'Kultur, kvalitet og historie', som de besøgende kan finde her. Københavnsvej skal fortsat være for store pladskrævende forretninger, med f.eks. møbler, biler eller elektronik. Det kommende Røde Port-projekt - som nogle gerne vil kalde Ny Østergade - skal omfatte både kontor- og butiksbyggeri. Men her anbefaler Cowi, at der sættes en mindstegrænse på 500 kvadratmeter ved forretningerne. På den måde vil man undgå at hive special-forretninger og omsætning ud af centrum.

Facader og p-pladser

Konsulent-firmaet anbefaler samtidig kommunen at stille krav til en mere nænsom restaurering af de ældre bygninger, så nogle af 'skaderne' fra den brutale ombygning i 1970'erne bliver mindre iøjnefaldende. Byens gæster har i dag svært ved at finde p-pladser, og derfor må både kapacitet og bedre 'guidning' udbygges, så det bliver lettere at finde frem og få stillet bilen uden at skulle gå alt for langt. Roskilde skal have flere 'grønne oaser', bænke og andre steder til at slappe af eller puste ud. De besøgende vil gerne opleve noget, og derfor skal både kommunen og handelslivet sats på 'events med lokale kulturelle islæt'. Det er nødvendigt for at trække folk ind i byen. Hestetorvet virker nu som en alt for kedelig og tom plads for alle, der kommer med tog til den historiske station fra 1847. Her er også brug for mere liv. Handelsbyen Handelsbyen Roskilde omfatter hele Bymidten, RO's Torv, Københavnsvej og de øvrige indfaldsveje samt Hyrdehøj og Vindinge. Svogerslev, Jyllinge, Viby, Snoldelev-Gadstrup regnes i udsendelsen som selvstændige handelsområder. Indeks Hvis befolkningen i et område købte alt - både daglig- og udvalgsvarer - i de lokale butikker, svarer det til indeks 100. Men tallet i handelsbyen Roskilde var sidste år helt oppe på indeks 171. Dvs. at mange udefra har handlet her, og det er også en fremgang i forhold til 2009, da det var på 170. For dagligvare-handelen var der i 2015 indeks 125, mens tallet var 134 i 2009. For udvalgsvarerne (som omfatter alt andet) var indeks 274 i 2015 og 267 i 2009. I hele kommunen var det samlede indeks 114 i 2015.