Fortsæt til indhold

43 til V-generalforsamling

Arkiv
Arkiv

43 deltog ved generalforsamlingen hos Venstre i Gundsø mandag i Gundsømagle Forsamlingshus. I beretningen kom formanden Poul Fejer Christinasen, Herringløse ind på en række lokale sager, som Venstre havde haft afgørende indflydelse på. Det var bl.a. ophævelse af ensretningen i Bygaden i Jyllinge, at Møllevejs gennemførelse til A6 er kommet på budgettet, og at der er blevet mulighed for udstykning af mindre industrigrunde med bolig i Gundsømagle. Ole Hannecke, Jyllinge, Jarl Matthiesen, Gundsømagle og Mette Oxholm Petersen, VU blev nyvalgt til bestyrelsen, der også består af Poul V Larsø, Jyllinge, Jørgen Jonassen, Jyllinge, Jonas Nymark Christensen, Ågerup, Dorthe Haugaard, Jyllinge og Poul Fejer Christiansen, Herringløse. I forlængelse af selve generalforsamlingen var der indlæg fra byrådets gruppeformand Bent Jørgensen og næstformand for VU Mette Oxholm Petersen. Aftenen blevet afsluttet med debat mellem kandidaterne til at blive ny folketingskandidat for Venstre i Roskilde med en af kandidaterne Jette Tjørnelund. Den anden kandidat Lars-Christian Brask var dog blevet forhindret, og byrådsmedlem Mads Ravndrup Thomasen deltog i stedet i debatten.