Fortsæt til indhold

Domapotek kan få dispensation

Læserstorm på Facebook for at bevare vagtordning i en stor by som Roskilde

Arkiv
Arkiv

Domapoteket kan få dispensation, så Roskilde fortsat har et vagtapotek, hvor de over 100.000 indbyggere i området kan hente medicin udenfor almindelig åbningstid. Sådan fortæller ekspert-kilder indenfor området til Roskilde Avis. I den nye Apotekerlov, der er vedtaget af Folketinget, fremgår, at der normalt kun skal være vagtapoteker i de byer, hvor der er akutafdelinger på sygehusene. Med den sygehusplan, der er vedtaget i Region Sjælland vil det sige Køge, Holbæk, Nyk F. og Slagelse i Region Sjælland. For vagtapotekerne skal loven være gennemført senest til nytår, hvilket medfører, at Dom Apoteket mister sin status som vagtapotek ved årsskiftet. Kilder peger på, at det er ulogisk og meget dårlig lovgivning, at indbyggerne i Roskilde som den største by i Region Sjælland skal køre til Køge eller Holbæk. Derfor burde der også være gode chancer for at få dispension. Foreløbig har op mod 25.000 læsere reageret på Roskilde Avis' Facebook-side for at protestere mod planerne mod at lukke vagtapoteket i Roskilde. Det burde også kunne påvirke den endelige afgørelse.