Unge og angst
Arkiv
Mandag den 14. marts klokken 19 kan man på Varde Gymnasium høre mere om unge og angst.
Integrations- & udviklingskonsulent Lotte Friis-Mikkelsen, afdelingen for Børn & Forebyggelse i Varde Kommune, vil fortælle om kommunens indsats i forhold til angst hos unge mellem 13 og 35 år. 'En af os'- ambassadør Camilla Würtz vil fortælle om at være ung og leve med angst.
Foredraget er arrangeret af Bedre Psykiatri Varde, Varde Kommune og PsykInfo Esbjerg/Brørup/Varde. Alle er velkomne.