Kvinder rippede udstilling
Arkiv
To kvinder på mellem 20 og 25 år rippede lørdag formiddag butikken Josefine Modes udstilling i Hvalsø.
De to kvinder havde en stor stoftaske med sig, som de fyldte med tøj fra stativerne. I alt nåede de at nappe 15 styk forskellige ting som jeans, skjorter, t-shirts og en jakke.
Personalet i butikken nåede at se, at kvinderne stak af i retning mod skolesøen i Hvalsø. De nåede endda at se kvinderne så tydeligt, at de mener at de kan genkende dem igen, hvis de kommer forbi.
Begge kvinder havde sort hår og var lidt mørke i huden. Den ene var lille og kraftig. Den anden var iført tyrkis jakke og bukser.