Fortsæt til indhold

Oskar tog DM igen

Arkiv
Arkiv

Oskar Toldam Schneider, Roskilde Atletklub, genvandt sit danske juniormesterskab i vægtløftning i 69-kilo klassen i denne weekend i Aalborg. Hans resultat blev 80 kg. i træk og 105 kg. i stød, total 185 kg. i to-kamp. Resultatet er lidt under hans bedste, idet han har været ramt af lidt knæproblemer, og hans træner har været sygemeldt, så optakten til DM har ikke været optimal. Oskar vandt dog alligevel med hele 20 kg. til nærmeste konkurrent. Den unge Roskilde-atlet blev for nylig Team Danmark Atlet og har efterhånden repræsenteret Danmark flere gange på juniorlandsholdet, hvor han blandt andet fik sølv ved de nordiske mesterskaber.