Fortsæt til indhold

Brugerne står sammen om Samstyrken

Varde midtby fik i sidste uge en ny butik

Arkiv
Kim Schou

Kræmmergade fik i sidste uge en ny butik. Samstyrken åbnede nemlig i Kræmmergade 10, hvor mange gæster mødte frem.
"Samstyrken er en butik, der sælger brugskunst, lavet af brugerne på flere af kommunens beskyttede værksteder," fortæller afdelingsleder, Linda Uhre Langvad.
Og brugerne mødte frem i stor stil. Nogle var i det stiveste puds, mens andre kom i arbejdstøj. For selv om det var en festdag, skulle arbejdet jo også passes.
Blandt gæsterne var også filialdirektør Bjarne Moos, Danske Bank og Steffen Knudsen fra tøjbutikken Bruun.
"Det er dejligt med liv i gaden, og det er et godt projekt," fortalte de begge.
Åbningstalen blev holdt ved socialudvalgsformand Thyge Nielsen og centerleder i Samstyrken, Kurt Berthelsen. Derefter blev den røde snor klippet over af en af brugerne, Jens Ejnar og Thyge Nielsen.
Derefter var der sandwich og udenfor i den stride blæst i baggården, var der sat en pølsevogn op, som flittigt blev benyttet.

Ovenover butikken er der indrettet et værksted.
Der var trængsel på åbningsdagen.