Tre dage med gymnastik
Louise Ritter
Forår er opvisningstid - i hvert fald hvis man går til gymnastik! Hele weekenden - fra fredag til søndag - viste godt 3.500 gymnaster frem, hvad de har øvet på siden efteråret i Blue Water Dokken i Esbjerg.
Det var DGI Sydvest område Esbjerg, der inviterede indenfor til tre dages forrygende gymnastik. Langt størstedelen blev leveret af humørfyldte og dygtige lokale hold i næsten alle aldre, men indimellem overlod de gulvet til et opvisningshold - blandt andet fra Skibelund Efterskole.