Fortsæt til indhold

“Nu er alle navne på plads”

650 solister og bands ville gerne lege med. Der blev plads til 49

Arkiv
Peter Rasmussen

Med de sidste 9 navne på plads, er programmet til årets Kløften Festival nu færdigt.
Publikum kan også glæde sig til : Go Go Berlin, Dissing med band, Hverdagens Helte, Tom Donovan, Girls in Airports, Casper & de venlige venner, Stepp 2, og Ana Egge & the sentimentals samt selvfølgelig også Slesvigske Musikkorps (SMUK), der traditionen tro åbner festen lørdag med en spændende kunstner, festivalen ved endnu ikke hvilken kunstner det bliver.
“49 spændende koncerter blev der plads til i årets Kløften Festival program, men guderne skal vide det var svært, for over 650 forskellige orkestre fra ind og udland ville gerne være med, og desværre er der jo ikke plads til alle,” skriver Kløften Festival i en pressemeddelelse.
“I Kløften Festival vil vi dog vove den påstand, at programmet til årets festival er et meget ambitiøst og bredt et af slagsen, så der skulle være noget for alle og Kløften Festivals publikum skal jo have det program de fortjener, og forventer,” hedder det videre.
Hele det komplette program kan ses på Kløften Festivals webside: www.kloften.dk