Filmfestival i Hvalsø
Hvalsø Bio holder filmfestival i weekenden 11. til 13. marts. Her kan man opleve snigpremierer, galla-forestilling og filmfolk, der præsenterer de enkelt film. Filmmand og multikunstner Steen Rasmussen er vært under hele festivalen. Her kan man blandt andet se to snigpræmierer. De standhaftige handler om et usædvanligt møde på et træningscenter mellem Afghanistan-veteranen, der har mistet begge ben, og en balletdanser. Ved åbningsforestillingen præsenteres de to virkelige personer, som filmen handler om nemlig balletdanseren Jojo Bowman og krigsveteranen Martin Aaholm. Den anden snigpræmierer, Der kommer en dag, handler om brødrene, Elmer på 10 og Erik på 13, der anbringes på børnehjemmet Gudbjerg i 1967 og snart efter vil flygte derfra. Filmen bygger på virkelige begivenheder. Manuskriptet er skrevet af Søren Svejstrup, der også præsenterer og fortæller om filmen. Han er blandt andet kendt for dramaserierne Forbrydelsen, Taxa og en stribe afsnit af Hotellet. På festivalen kan man også opleve Louise Vesth, der har produceret Flaskepost til P. Jakob Stegelmann, der fortæller om sin nye ynglingsfilm, Min nabo Totoro. Festivalen slutter søndag eftermiddag, hvor instruktør og skuespiller Paprika Steen bliver interviewet hendes karriere, erfaringer og fremtidsplaner. Desuden vises filmen Applaus, hvor hun medvirker. Program 13/3 kl. 19: De standhaftige. 12/3 kl. 14: Der kommer en dag. Kl. 17: Kortfilm 2016. Kl. 19: Flaskepost fra P. 13/3 kl. 10: Min nabo Totoro. Kl. 15: Applaus.