Det lange lys på
Borgmester Joy Mogensen (S) bød velkommen i den gamle byrådssal på Stændertorvet og fortalte om formålet med Cowis undersøgelse om detailhandel i Roskilde:
- Hvis vi sad i en bil, kan man siger, at vi tænder for det lange lys. Snart skal vi nemlig i gang med at lave en ny kommuneplan og her spiller detailhandel som det største private erhverv selvfølgelig en vigtig rolle. Derfor må vi vide noget om, hvad vi kan forvente.
Borgmesteren forklarede, at Roskilde ikke som andre byer historisk har haft en enkelt virksomhed eller branche, som den er bygget op omkring.
- Skal vi tale om det unikke hos os er det snarere de mange små virksomheder, men det kan også være en styrke, for de kan hurtigere skifte retning, hvis det er nødvendigt. I Roskilde kommune er der 400 butikker, og det er mange. Vi er den største handelsby på Sjælland, bortset fra København, og har et netto-handelsoverskud.
Joy Mogensen lovede, at kommunen vil gøre sit for, at handelen får gode vilkår, fordi dette erhverv er så vigtigt for Roskilde.
Formanden for Roskildes Erhvervsudvalg, byrådsmedlem Lars Lindskov (K), rundede mødet af. Han forklarede, at kommunen gerne vil understøtte byens handel, som det f.eks. nu er sket ved at finde halvdelen af pengene en ny julebelysning til julen 2016, mens Roskilde Handel selv har skaffet den anden halvdel.
- Vi har ikke ubegrænsede midler men ved, hvor vigtigt det er, konkluderede han.
tk