Orienteringsklubber fusionerer i Sønderjylland
Orienteringsklubberne i Sønderborg og Aabenraa går sammen i ny klub
Sønderborg Orienteringsklub og AAIG Orientering i Aabenraa er netop blevet lagt sammen til OK Syd.
"Med sammenlægningen udbygger vi det samarbejde, vi igennem mere end 30 år har haft i løbssamarbejdet OK Syd, og den nye fælles klub kommer da også helt naturligt til at hedde OK Syd," siger Birger Jønsson, formand for den nye OK Syd, og uddyber i en pressemeddelse:
"Der er reelt tale om at vi slår tre foreninger sammen til én. Med te bestyrelser i stedet for én og med mange forenklinger i det interne samarbejde får vi frigivet ressourcer til fordel for orienteringssporten i Grænseegnen."
De eksisterende aktivitetsudvalg i de to kommuner fortsætter med blandt andet arrangementsafvikling og ugentlige træningsløb.
De to klubber havde hver cirka 50 medlemmer. Med 100 medlemmer bliver OK Syd en mellemstor klub.
“De to klubber har haft forskellige traditioner for rigtig mange af de dagligdags praktiske ting, lige fra kørselsgodtgørelse til tilskud til ungdomsarbejdet, så det har været et stort arbejde at fastlægge hvordan tingene skal være fremover. Til gengæld glæder jeg mig over, at vi nu er kommet i mål med arbejdet, så vi igen kan fokusere på orienteringsaktiviteter,” siger Birger Jønsson.
OK Syds nye bestyrelse består af Birger Jønsson (Sønderborg), Rasmus Ejlersen (Sønderborg), Svend Erik Bertelsen (Sønderborg), Michael Termansen (Aabenraa), Bent Petersen (Aabenraa), Michael W. Nielsen (Aabenraa) og Hanne Ljungberg (Sønderborg).