Fortsæt til indhold

8-årig pige kørt ned i fodgængerfelt

Arkiv
Arkiv

Torsdag morgen blev en 8-årig pige alvorligt kvæstet, da hun blev kørt ned af varebil i fodgængerfeltet ved krydset Sankt Clara Vej - Sankt Hans Gade. Bilist og pige havde set hinanden før uheldet. Pigen stod stille ved kantstenen, mens bilisten gjorde klar til at svinge til højre. En cykel, der kom bagfra, tog bilistens opmærksomhed og da han kørte frem for at svinge til højre, var pigen åbenbart gået ud i fodgængerfeltet. Hun blev ramt af bilen, der kørte med lav fart.
- I første omgang troede man, at der ikke var sket noget alvorligt med pigen, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Men undervejs i ambulancen opdagede ambulancefolkene, at pigen var kommet alvorlig til skade, og hun blev kørt til Rigshospitalets traumecenter.
- De seneste meldinger lyder, at hun har det godt efter omstændighederne. Hun har fået trykket en lunge og har fået skader i ansigtet.
Bilisten, en 30-årig mand fra Svogerslev, fik krisehjælp efter uheldet.
ja-