Mette Maler fejrer jubilæum
Arkiv
Rødekro Malerforretning ved Mette T. Køhler kan på tirsdag fejre sit 10 års jubilæum.
Den 41-årige indehaver er egentlig udlært kok, og har været i gang på arbejdsmarkedet, siden hun var 19 år. Malerfirmaet er hendes eget, og hun har gennem alle årene drevet firmaet alene. Noget, der passer hende fint.
“Det har jeg det super godt med. Jeg elsker mit arbejde og brænder virkelig for det,” lyder det fra Mette T. Køhler.
Privat deler hun livet med Bubbi, og det meste af fritiden bruges på hendes elskede hunde Anton og Ingolf.