Ny svømmeformand
Steffen Schultze oevrtager roret i Haderslev Svømmeklub
formandsskifte Steffen Schultze er ny mand i spidsen for Haderslev Svømmeklub (HSK). Torsdag aften var der et helt udramatisk formandsskifte på generalforsamlingen i Haderslev Svømmeklub, der de seneste måneder har været på udkig efter en afløser for John Skovby, som af arbejdsmæssige årsager ønskede at stoppe. Valget faldt på 37 årige Steffen Schulze, der bliver et helt nyt ansigt i HSKs bestyrelse. Steffen Schultze får dog solid backup i sit nye hverv, idet klubbens mangeårige sportschef og bestyrelsesmedlem Søren Oxenvad, 47 år, blev valgt som klubbens nye næstformand. Afgående formand John Skovby er derfor godt tilfreds og giver trygt nøglerne videre i den succesrige klub. "Det bliver et stærkt formandskab, der bygger på en god blanding af erfaring kombineret med nye ”friske øjne” udefra. Der står en stærk bestyrelse bag, som i samarbejde med den nye formand og næstformand kan fortsætte med at sætte HSK på dagsordenen kommunalt og nationalt, og desuden fortsat arbejde med Haderslev Svømmeklubbens slogan: Sundhed, Glæde og Udvikling," udtaler John Skovby.