Fortsæt til indhold

Gør et bryllupskup

Kirkens Korshær i Køge byder indenfor til en dag i bryllupfestens tegn

Arkiv
Arkiv

Det er så yndigt at følges ad.
Sådan lyder første linje i Grundtvigs traditionsrige bryllupssang. Men at det også kan blive frygtelig dyrt, når alt skal være perfekt på den store dag, men det nævner sangen heldigvis ikke noget om.
Til gengæld ved de fleste brudepar in spe alt for godt, at selv om der er spinket og sparet, så får pengene hurtigt ben at gå på, når der både skal købes brudekjole, tøj til gommen, smykker, vin, mad, blomster, bordkort og alt mulig andet, før festen overhovedet kan gå i gang.
Søndag d. 13 marts, kan kommende brudepar og bryllupsgæster gøre et kup i Kirkens Korshærs genbrug i Køge, når vi byder indenfor til et sandt bryllupsmekka.
For hvorfor ikke købe brudekjolen brugt? Eller tøjet til brudgommen? Smykkerne? Servicet? Morgengaven? Eller en helt særlig og unik bryllupsgave?
Mere end 90 smukke brudekjoler er indsamlet, vasket og dampet, så de er helt klar til deres nye ejere. Traditionen med at iføre sig noget nyt og noget gammelt, noget lånt og noget blåt kan sagtens imødekommes her, for hvorfor ikke købe den hvide drømmekjole billigere, så du både sparer penge og støtter bæredygtigt genbrug? Brudgommens tøj er der også sørget for, samt nydesignede hatte, smukke indbydelser, bordkort og takkekort samt brudebuketter.
Et cartering firma og en restaurant byder på smagsprøver og fortæller, hvad de kan byde ind med til en lækker bryllupsmiddag, og en dygtig vinekspert anbefaler den helt rette vin til maden. Der er inspiration til smukke bryllupsfrisurer, fantastisk borddækning i diverse stilarter og masser af musik og feststemning.
Kom og vær med, når vi tager hul på foråret og bryllupsfesten hos Kirkens Korshær i Køge. Det er den 13. marts kl. 11 – 15 Valdemarshaab 10 4600 Køge.