Gratis foredrag fra Aarhus Universitet
Skolen i Fredericia tilbyder offentlige fremvisninger - livestreaming af foredrag i naturvidenskab
Fredericia Realskole åbner nu dørene op for alle, der har lyst til at blive klogere på en række naturvidenskabelige emner. Via et samarbejde med Aarhus Universitet modtager skolen i Fredericia foredrag fra smilets by. Foredragene er såkaldte 'livestreaminger'.
"Der er tale om offentlige fremvisninger, så er alle velkomne," lyder det fra skoleleder Poul Sørensen.
Du kan foreløbig opleve følgende foredrag, der altså alle bliver livestreamet:
Hvordan fungerer hjernen? Onsdag den 2. marts 2016, kl. 19-21.
Ig Nobel Prize: first laugh, then think. Onsdag den 9. marts 2016, kl. 19-21.
Hvordan is og vand dannede Danmark. Onsdag den 16. marts 2016, kl. 19-21.
Using light to illiminate the brain function. Onsdag den 20. april 2016, kl. 19-21.
Foredragene er gratis og foregår på Fredericia Realskole i bygningen ud mod Sjællandsgade - indgang i Købmagergade.