Christian kom igennem HF med coaching

Christian Nørby Jensen havde ikke været der, hvor han er i dag, hvis han ikke havde fået hjælp af en coach.
For to år siden begyndte han at læse en HF. Bagefter ville han læse økonomi på universitetet.
Men da de sidste eksaminer nærmede sig, voksede presset for at få gode karakterer, så han kunne komme ind på drømmeuddannelsen.

Coaching gav perspektiv

“Jeg tænkte, at hvis jeg ikke klarer det godt nok og ikke får høje nok karakterer, så kan jeg ikke læse videre og gøre det, jeg gerne vil. Så er mit liv en fiasko,” siger han.
Det førte til, at han henvendte sig til Samtaleboblen for at få hjælp af en coach.
I nogle måneder op til eksaminerne havde han regelmæssige samtaler med en coach. Gennem samtalerne fik han nogle værktøjer til at håndtere presset og til at se sit liv i et andet perspektiv.
“Coachen fik mig til at se mig selv udefra, og så syntes jeg ikke, at jeg var en fiasko,” siger han.
Forløbet lærte ham at være mere til stede i nuet og ikke hele tiden fokusere på det, der ligger langt ude i fremtiden.
“Jeg var så fokuseret på det, jeg skulle om fem år, at det var som at køre i et lyntog. Jeg så slet ikke alt det, som jeg kom forbi på vejen,” siger han.
Da han lærte ikke at se så langt frem, var det som om, opgaverne blev mere overkommelige.
“Livet stopper ikke, fordi man ikke klarer en eksamen. Man kan jo tage den om, hvis det går galt,” siger han.

Skal selv finde svar

Det forløb, som Christian Nørby Jensen var igennem, bestod af en række samtaler med en coach. Formålet var, at han selv skulle finde frem til nogle løsninger.
“Coachen kommer ikke med svaret. Det skal du selv gøre,” siger Christian Nørby Jensen.
Derfor mener han også, at samtalerne med en coach kan noget, som samtaler med venner og familie ikke kan.
“Venner og familie har en holdning til dig på forhånd. Det har en coach ikke,” siger han.

Et skridt ad gangen

I dag læser Christian Nørby Jensen til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademiet Lillebælt.
Han har ikke opgivet drømmen om at læse økonomi på universitetet bagefter, men han lægger ikke det samme pres på sig selv for at realisere drømmen.
“Jeg har det ikke længere sådan, at jeg SKAL læse videre. Jeg tager et skridt ad gangen. Det er det, som passer til mig,” siger han.