Bombefrygt på Havdrup station
Rullemarie og bombehunde i aktion
Politiet frygtede, at en person havde lagt en bombe tæt ved Havdrup Station tirsdag eftermiddag. Derfor blev Rullemarie, bombehunde og en ambulance tilkaldt.
Området blev spærret af og toge og busser blev indstillet indtil ordensmagten havde undersøgt den mistænkelige genstand.
Martin Bjerregaard fra Roskilde Politi fortæller, at en mand var kommet gående ad Hovedgaden, da han så en mystisk pakke på Vænget ud for en grund. Han ringede til politiet, fordi han mente, det hele så lidt mærkeligt ud.
Da bomberobotten Rullemarie havde undersøgt kassen nærmere, kunne politiet konstatere, at indholdet ikke bestod af sprængstoffer.
Politiet er i øjeblikket ved at undersøge pakken nærmere. Busser og toge blev nødt til at holde stille i halvanden times tid, før de igen kunne køre passagererne frem og tilbage