Fortsæt til indhold

Tyv i soveværelset

Arkiv
Anette Gundlach

En 66-årig kvinde fra Jyllinge fik sig en forskrækkelse, da hun afslørede en tyv i sit soveværelse onsdag ved middagstid.
Kvinden havde hørt støj og puslen fra værelset og var gået ind for at se, hvad der var los.
Her mødte hun helt uventet en mand på omkring 30 år, der var ved at rode hendes ting igennem.
Tyven flygtede med det samme gennem hoveddøren, som han havde brudt op, da han blev afsløret.
Udenfor ventede en sølvgrå bil med en anden mand i.
Begge gerningsmænd kørte ad Kildestræde mod Bygaden.
Kvinden har beskrevet indbrudstyven som mellem 30 og 35 år. Han var omkring 190 centimeter høj. Han var muskuløs, skaldet og var iført en langærmet
grå sweater og hvide håndværkerbukser.
Kvinden så ikke, hvordan den ventende mand så ud.
Politiet ledte efter bil og mænd i området, men fandt dem ikke.
Hvis man har set noget eller kender noget til mændene, bedes man kontakte politiet på 114.