Svar til Kasper Andersen
af Mogens Schultz, Hammervej 3A, Østby, 4050 Skibby.
Indlægget fra formanden for velfærdsudvalget kan ikke stå uimodsagt, da der i stor udstrækning er tale om manipulation med de faktiske forhold.
Det er jo rigtigt nok, at man er pålagt at skaffe boliger til flygtninge. Men jeg tror ikke, at det er i Christiansborg's ånd, at man vil indkvartere yngre enlige mænd som naboer til ældre, syge og svagelige medborgere på et plejehjem. Jeg ved f.eks. at Pia Adelsteen MF er imod beslutningen - og hun er partifælle med Kasper Andersen.
Kasper Andersen hævder, at der er tale om midlertidige boliger. Ja midlertidigt for den enkelte flygtning, for når A flytter ud, så flytter B ind o.s.v. Der er altså her tale om at fordreje sandheden i det håb, at så glider den nok lettere ned, eller at nogen nok vil sige: Nåh det er kun midlertigt, så er det jo ikke så slemt. Men faktum er jo, at der bliver tale om et permanent naboskab til plejehjemmet. Uanset hvad Kasper Andersen's fortolkning så måtte være.
Det er også en sandhed med store modifikationer, når Kasper Andersen hævder, at stemningen på mødet på Nordhøj var overvejende positiv. Denne påstand føres frem på trods af, at der var flere udtryk for det modsatte. Disse udsagn blev dog mere eller mindre tromlet ned med forklaringer om, at man ikke forudså nogen problemer.
Hvad angår høringssvar kontra tilkendegivelse ved håndsoprækning så er jeg også uenig. Man fik 6 høringssvar. På mødet havde man efter al sandsynlighed fået et langt større antal svar. Min opfattelse er fortsat, at det ønskede man ikke fra politikernes side. Trist for demokratiet.
Min påstand bekræftes også ved, at Kasper Andersen tager det lave antal høringssvar som udtryk for, at der ikke er mange, der har indvendinger. Her ligger jo en slags bevis for, at jeg har ret. Man ønskede et lavt antal svar, som man så kunne gemme sig bag.
Det er da fint at Kasper Andersen har så mange positive forventninger om overholdelse af dansk lov og kultur. Problemet er jo bare, at sporene skræmmer fra andre steder i landet. Hvorfor skulle det gå bedre her ? – ja undskyld jeg spørger bare ! Det havde været mere interessant at kende holdningen hos de svage medborgere på plejehjemmet. Men de lever jo i lykkelig uvidenhed om de beslutninger, der bare bliver trukket ned over hovederne på dem. Og det kan de måske være glade for !
Svar til Kasper Andersen (DF'er i Byrådet)